Mynthe

 

Hjemmelavet vegetarisk pizza er en favorit hos både børn og voksne hjemme hos os. I denne her er der sneget lidt ekstra grønt ind i dejen sammen med kikærter.

En vegetarisk pizza som den her er både smuk og sund sammenlignet med pizzaen nede fra den lokale pizzabager.

Dej:

1000 ml fingervarmt vand

50g gær

4 spsk salt

1 dåse kikærter

1 håndfuld grofthakket grønkål

ca. 800g fuldkornshvedemel

Almindeligt hvedemel

Vegetarisk pizza

Sådan gør du:

Gæren udrøres i vandet.

Blend kikærterne og put dem i

Tilsæt grønkålen

Bland saltet med lidt af fuldkornsmelet og tilsæt det

Kom resten af fuldkornsmelet i

Kom hvedemel i indtil dejen ikke længere klistrer men stadig er smidig og ælt godt

Så deler du dejen i to, som hver passer til en stor braddepande (hvis der er dej til overs så form dem til boller og bag dem 12-15 min. ved 200 grader)

Læg dejen på bagepapir i bradepanden og fordel den i formen, så den er ret tynd

Kom fyldet på:

Denne pizza er først smurt med pizzasovs. Jeg har brugt den færdig fra Urtekram

Drys så revet ost ud over pizzaerne – ca. 75g på hver. Jeg har brugt cheddar ost

250g champignon skæres i skiver og svitses evt. på panden før de kommes på pizzaerne

1 løg halveres og skæres i skiver som fordeles på pizzaerne

6 fed hvidløg skæres i skiver og kommes på

1/2 rød og 1/2 gul peberfrugt skæres i mindre stykker

4 tomater skæres i skiver og lægges på til sidst

Så bager du pizzaen i ovnen ved 200 grader indtil osten er smeltet og skorpen er gylden.

Vegetarisk pizza

Pynt med frisk salat som for eksempel rucola og spinat før servering.

Velbekomme!

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Ingen medier er nemlig gratis at lave. Til gængæld giver vi dig artikler uden sponsoreret indhold og uden reklamer.

 

Skriv et svar