Spiselige stauder

Forestil dig, at du står i din køkkenhave. Du lukker øjnene et øjeblik og indsnuser duften fra ti, tyve, halvtreds eller hundredvis af spiselige stauder.

Nogle af dem klatrer op ad de gamle æbletræer eller har overtaget rosernes espalier. Andre står med slanke stængler og blomster i stærke farver. Omkring dig flyver insekterne summende fra blomst til blomst.

Du har en kurv over armen, mens du bevæger dig rundt i dette frodige eventyrland. Så begynder du at plukke. Blade, blomster og løgkapsler. Du går ind i køkkenet. Her hakker du urterne til en salat og pynter med smukke blomster. Dagens Fantasilat er klar til servering.

Sådan får du måske lyst til at indrette din køkkenhave, efter du har læst bogen Fantasilater. Den er skrevet af Aiah Noack, hortonom og grundlægger af Naturplanteskolen. Mynthe har talt med hende om hendes verden af spiselige flerårige planter.

Permakultur i Sydafrika

Det hele startede i Sydafrika, hvor Aiah i en årrække drev planteskole og arbejdede som konsulent. Her oplevede hun et permakultur-projekt ude i ørkenen, hvor man blandt andet arbejdede med spiselige stauder.

”I Sydafrika ser man kunstvanding alle vegne. Men det her var noget helt andet. Her havde nogle mennesker skabt en have, hvor de dyrkede grøntsager. De havde en bæk og træer, og de var selvforsynende uden at kunstvande”, fortæller Aiah.

Ny og ukendt verden

Da hun senere flyttede tilbage til Danmark tog hun på permakulturkursus hos Mira og Esben Illeris i Den Sydfynske Landsby. Det blev starten til en helt ny måde at arbejde med planter på. ”Det var, som om en helt ny verden åbnede sig. Jeg havde arbejdet med planter i mange år men aldrig hørt om det her før.”

Aiah kontaktede sågar sin gamle professor på Københavns Universitet og spurgte ham, hvad han kendte til flerårige spiselige planter. ”Han svarede, at der kun findes tre. Rabarber, asparges og jordskokker. Så vidste jeg, at jeg havde fat i noget stort”, fortæller hun.

Vilde smagsoplevelser

Da hun så også smagte en salat af blade og blomster fra flerårige planter hos sin norske samarbejdspartner Stephen Barstow på et besøg i hans spiselige have, var det noget af en smagsmæssig øjenåbner.

Spiselige stauder
Foto: Udlånt af Aiah Noack

En Fantasilat er som et festligt, spraglet og livsbekræftende stykke af Guds natur samlet i én salatskål. Smagen af en Fantasilat er som at gå til koncert med et kæmpemæssigt symfoniorkester, hvor tonerne udspiller sig i mundhulen som en eksplosion af smag, friskhed, nuancer og dejlige overraskelser. Hver mundfuld er forskellig! Hver mundfuld er fantastisk!”, som Aiah beskriver det i introduktionen til bogen.

Formidling af den nye verden

I dag driver hun Naturplanteskolen og lægger stor vægt på at formidle viden gennem rundvisninger, kurser og foredrag. Hun laver også en slags Hokus Krokus, hvor haveejere med venners hjælp og under vejledning af Aiah flytter rundt på havens eksisterende planter og sætter de planter, som Aiah har med. Se Naturplanteskolens kursus- og aktivitetskalender.

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du vil i gang med at dyrke urter til dine egne Fantasilater, kan du ifølge Aiah starte med et par højbedskasser med 8-12 plantetyper. Bland dem gerne med et-årige planter, så jorden er dækket.

For eksempel kan man bruge appelsintagetes, hvis blomster smager af appelsin. ‘Jolly Jester’, som får bolsjestribede blomster, er god, men Aiahs favorit er sorten ‘Ildkongen’.

En favorit blandt de flerårige er spinatranke, som klatrer op til tre meters højde og kan levere mad i 15 år!

Men det er vigtigt at holde de spiselige planter adskilt fra planter, som ikke kan spises, understreger Aiah. Det kan også være en god idé at sætte små skilte ved de enkelte planter, så man let kan se, hvordan de kan bruges.

”Og så skal man invitere venner og familie med ud og plukke til den salat, de skal spise senere. Det er en god måde at formidle, at det her er dyrket på en ordentlig måde uden at bruge gift”, mener hun.

Aiahs opskrift på lækker Minifantasilat

Du skal bruge:

Blade fra flerårig havekål (Sort: ’Daubenton’ – vokser i delvis skygge)

Blade fra spinatranke (Vokser i skygge)

Blade, skud og blomster fra hestemynte (Er stærk i smagen og fås i mange farver. Også god i te)

Blomster og grønne frøkapsler fra ‘Mauretansk Katost’ (Eller andre lettere tilgængelige katost. Den bliver 1,5-2 m høj og får violette blomster)

Blade fra havesyre (Aiahs favorit hedder ‘Abundance’)

Bronzefennikel (Bruges ligesom dild og giver anissmag. Alternativt bruges sødskærm)

Blade og blomster fra Tallerkensmækker (Stærk smag)

Blade og blomster fra kamløg (Sort: ’Summer Beauty’ eller ’Butterfly’. Kamløg er en avanceret form for purløg, løgkapsler kan bruges som kapers)

De grønne dele snittes meget fint og blandes godt, så man ikke får for meget af en enkelt smag. ”Alle smagene skal blandes og spille sammen”, fortæller Aiah. Til sidst pynter man med blomster. Aiah fortæller at, blomsterne ofte er neutrale eller sødlige i smagen, og at mange af dem er fulde af antioxidanter.

Flere Fantasilater

Har du mod på noget vildere, består bogens største salat af 168 forskellige planter. Udover sine egne Fantasilater har Aiah inviteret tre kokke til at give deres bud på spændende mad med spiselige stauder. Her kan du for eksempel møde opskrifter på blomster-tapas og på særlige smagsstylede Minifantasilater med 5-6 forskellige planter, som man let selv kan dyrke hjemme i haven.

Sådan gør Aiah

Selv bruger Aiah mest Fantasilaterne, når hun har gæster eller ved særlige lejligheder. ”Jeg havde holdt et kursus, og så syntes jeg, vi skulle slutte af med noget særligt. Derfor gik vi ud og plukkede ingredienser til en Fantasilat. 136 forskellige planter fandt vi, og det var i marts måned”, fortæller hun.

Men ellers kan hun godt lide bare at plukke, hvad hun lige har lyst til den pågældende dag og at eksperimentere med forskellige sammensætninger.

Bogen ‘Fantasilater’ udkom på forlaget Koustrup & Co i maj 2017.  Læs mere på www.naturplanteskolen.dk.

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Ingen medier er nemlig gratis at lave. Til gængæld giver vi dig artikler uden sponsoreret indhold og uden reklamer.

Skriv et svar