Bæredygtige blomster

Mange afskårne blomster hos blomsterhandlere og supermarkeder er transporteret langt, inden de bliver langet over disken. Sommetider fra den anden side af jorden. Det er rigtig kedeligt for CO2-regnskabet, og CO2 er som bekendt med til at skabe klimaforandringer.

Pluk selv i lokalområdet

Derfor bliver jeg rigtig glad, når jeg støder på sådan en mark her. Det er den skønneste pluk-selv mark, hvor man bare betaler for det, man plukker, via Mobile-Pay. Hvor bæredygtigt, de er dyrket, ved jeg ikke. Men CO2 regnskabet fra marken og hjem til mine vaser er lig nul.

Bæredygtig blomsterbutik

Der findes dog enkelte blomsterhandlere, som tænker i bæredygtighed. Bare læs med, når Mynthe på mandag bringer et interview med en af initiativtagerne til blomsterbutikken Grønne Hjerter i København.

Ha’ en fantastisk weekend!

Skriv et svar