Grønne Hjerter

En gruppe mennesker deltager i en gavecirkel i København. De fortæller om tjenester, de har brug for. Det kan være hjælp til at flytte en sofa, lån af boremaskine eller trailer, eller en konfirmationskjole til datteren. Bagefter tilbyder de tjenester til de øvrige deltagere. De udveksler altså gaver.

En af deltagerne er Tanja Aertebjerg. ”Det startede med gavecirkler, hvor jeg mødte mennesker fra forskellige grønne organisationer. Med tiden blev vi så et netværk, der lavede forskellige projekter sammen”, fortæller hun.

Grønne Hjerter
Foto: Venligst udlånt af Tanja Aertebjerg

Selv er hun engageret i foreningen Omstilling Danmark, som er en paraply for omstillingsbyerne i Danmark. Foreningen er også en del af det verdensomspændende netværk Transition Towns.

Omstillingsbyer arbejder for at bremse klimaforandringerne og samtidig gøre lokalsamfundet mere modstandsdygtigt (resilient) over for de forandringer, der kommer. Det kan være ved at skabe robuste lokalsamfund med arbejdspladser og lokal indtjening, ved at oprette reparationscaféer og etablere deleøkonomi.

Kontorfællesskab blev til blomsterbutik

Men gruppen manglede et sted at være. Et kontorfællesskab hvorfra de kunne holde møder og sætte initiativer i gang. ”Så fik vi mulighed for at bruge nogle lokaler på Blegdamsvej i København”, fortæller hun. ”Der var bare lige den klausul, at forlokalet skulle være blomsterbutik”.

Grønne hjerter
Foto: Venligst udlånt af Tanja Aertebjerg

Tanja, der tidligere havde arbejdet som blomsterdekoratør og kendte blomsterindustrien indefra, var skeptisk. ”Det er bare en af de mest beskidte brancher i forhold til miljøet. Blomsterne bliver jo fragtet hertil fra hele verden. Produktionen og transporten af en buket til stuebordet kan godt have udledt CO2 svarende nogenlunde til en families transport på et helt år”, forklarer hun.

Bæredygtige blomster

Tanken om blomsterbutikken slog alligevel tilstrækkelig meget rod til, at gruppen begyndte at overveje, om det mon var muligt at skabe en bæredygtig blomsterbiks. ”Vi satte os simpelthen ned og diskuterede, hvad der skulle til, for at det blev en forretning med produkter, vi synes, vi kunne stå inde for”, fortæller hun.

Grønne Hjerter
Foto: Venligst udlånt af Tanja Aertabjerg

”Vi blev enige om, at det var vigtigt med kort transport, så blomsterne skulle som minimum være danske og helst produceres nær København. Og så skulle de være økologiske. Men der er bare ikke ret mange øko-producenter, så vi besluttede, at i de tilfælde, hvor vi ikke kunne vælge øko, så skulle det være fra producenter, som brugte biologisk bekæmpelse og sprøjtede mindst muligt”.

Succes mod alle odds

Og sådan blev blomsterbutikken Grønne Hjerter til. Imod alle odds. På grøntorvet mente de, at butikken højest kunne overleve et par måneder. Samtidig åbnede den i december, det absolut dårligste tidspunkt for en blomsterforretning. ”Men så brugte vi potteplanter som roser og hortensia til at lave afskårne blomster af, og andre blomster drev vi selv frem fra løg”.

Men det endte som en succes, og det rykkede noget ved leverandører og kollegaer i branchen. ”Det er faktisk sådan, at leverandørerne er begyndt at reklamere med, når varerne er danske”, fortæller Tanja.

Butikken sætter samtalen i gang

Butikken blev også base for et utal af kurser og workshops, hvor lokale for eksempel kunne lære at spire sine egne planter. ”Formålet med butikken er at få gang i samtalen – altså hvad kan man selv gøre for at nedsætte sit CO2-forbrug. Og så er det at skabe samhørighed i lokalsamfundet, resiliens over for klimaforandringer og tillid mellem mennesker”, forklarer hun.

Tillid i lokalsamfundet

”Tillid jo en del af hele omstillingstanken, og da vores åbningstider var ret begrænsede, lavede vi en landevejsbutik ude på fortorvet. Så kunne folk selv tage de blomster eller buketter, de skulle brug og betale for varerne via Mobilepay.

Grønne Hjerter
Foto: Venligst udlånt af Tanja Aertebjerg

Der var mange, der var skeptiske, men svindet var så lille, at det næsten var ikke-eksisterende. Så udover at det var god PR, så gav det også bare en enorm stor glæde for folk at se, at det faktisk kunne lade sig gøre”.

Energien som pejlemærke

Butikken er blevet drevet af frivillige, som lærer at binde buketter og får jord under neglene. ”Folk gider ikke bare sidde og snakke. De vil handle. Og det her er en mulighed for mange af de haveinteresserede for at gøre en forskel og samtidig få lidt planter med hjem til kolonihaven”.

Foto: Venligst udlånt af Tanja Aertebjerg

Efter halvandet års tid i butikken blev de nødt til at forlade lokalerne på Blegdamsvej, som skulle laves om til lejligheder. ”Så troede vi egentlig, at vi slap for blomsterdelen”. Men det viste sig, at en del af de frivillige i butikken var blevet så glade for at arbejde med blomsterne, at de gerne ville fortsætte. ”Det er det med, at man starter et sted, og så ender man nogle gange et helt andet. Og det er jo permakulturtankegangen at bevæge sig derhen, hvor energien er”.

Mobil butik

Derfor har butikken i dag hjul og fungerer som en mobil stadeplads. ”Vi fik den her budcykel via “Gratis Ting” på Facebook, og så renoverede vi den”. Og sådan skal butikken køre, indtil gruppen har fundet nye lokaler, som er egnede til projektet.

Grønne Hjerter
Foto: Venligst udlånt af Tanja Aertebjerg

Den grønne skala

Hvor grøn er du selv på en skala fra 1-10?

”Det er umuligt at være 10 i Danmark. Alene det CO2-udslip, vi har pr person fra den offentlige sektor, ligger på omkring 9 tons om året. Dertil kommer så det personlige CO2-forbrug. Vi skal ned på 3,5-4 tons i alt pr person for at være bæredygtige.

Men jeg har taget FNs test af, hvor mange jordkloder der skal til, hvis alle mennesker i verden lever som jeg, og det blev til 75% af en enkelt jordklode, selvom jeg kører dieselbil, så det synes jeg godt, jeg kan være bekendt. Men jeg ønsker mig en dele-elbil. Og at kunne leve uden plastik. Jeg prøver for eksempel at bruge glasskåle i stedet for plastikposer, men en papirspose i skraldespanden virker bare ikke”.

Små ting med stor virkning

Hun mener dog ikke, at vi skal græde over de 9 tons fra den offentlige sektor. ”Det vil være at græde over spildt mælk”, siger hun. I stedet mener hun, at man skal tale den grønne sag der, hvor det er muligt.

Grønne Hjerter
Foto: Venligst udlånt af Tanja Aertebjerg

Det kan for eksempel være at svare Miljøstyrelsen konstruktivt på nogle af deres Facebook-opslag. ”De små ting kan godt rykke. I Berlin var der en gruppe, som ansøgte kommunen om at måtte lave en spiselig skovhave. I ansøgningen forklarede de grundigt hvordan og hvorfor, de gerne ville lave den. Det førte til, at kommunen et års tid senere besluttede, at hele byens offentlige beplantning i fremtiden skulle være spiselig. Nogle gange skaber små dønninger bølger, og så sker der store ting. I omstillingsbevægelsen siger vi: Be prepared to be surprised”.

Omstilling skal være sjovt

Tanja mener ikke, det skal være en sur pligt at omstille sig. ”Vi skal alle gøre, hvad vi kan, men vi skal ikke slå os selv og hinanden oven i hovedet med det, vi ikke kan. I stedet skal vi have fokus på det, vi gør. Lave sjov og ballade, sætte mål og have visioner”.

”Og det er en anden ting, vi siger i omstillingsbevægelsen: If it ain’t fun it ain’t sustainable. Vi snakker om det, vi ønsker, i stedet for det vi ikke vil have. Det skal være fest frem for protest. Vi skal støtte hinanden, bruge fællesskaberne og fejre tingene”.

Du kan læse mere om Grønne Hjerter og følge med i forretningens gøren og laden på Facebook.

Skriv et svar