terrasser

Jeg har lyst til at skrive lidt om havens siddepladser. Ikke fordi man behøver at leve specielt “grønt” for at have sådan nogle. Men fordi siddepladserne ude i det fri, bringer os bare en smule tættere på naturen. Eller det burde de.

Havens mangfoldighed

Tænk på følelsen af at åbne terrassedøren og træde ud på terrassen med bare fødder. Sætte sig i en stol, lukke øjnene og vende ansigtet op mod solen. Indsnuse duften af blomstrende vækster omkring dig og lytte til insekternes stille summen. Høre frøernes kvækken og solsortens sang på hustaget.

 

terrasser

Sådan nogle oplevelser kan man få, hvis man inviterer natur og mangfoldighed ind i haven. Er din siddeplads derimod omgivet af græsplæne, er det så som så med natur. Den grønne ørken kalder Plan Bi græsplænerne. Og det er fordi, de velfriserede plæner er fattige på både dyre og plantearter.

Indret haverummet

Der er nogen, som taler om, at haven skal indrettes, ligesom man indretter sit hjem indenfor. Der skal være gulv og vægge og loft. Men det er kun basisdelene. Det, der virkelig gør det til et hjem, er møblerne og lamperne, billederne på væggen og nipsene i vindueskarmen.

 

terasser

I haven er det planterne, der viser hvem du er og gør den personlig. Og haverummene. Køkkenhaven, de formklippede stedsegrønne, klatreroserne på murene, stauderne i bedene eller den vilde eng i baghaven.

Den personlige have

Haver, der er viet til friskgrønne græsplæner, kan naturligt nok virke ret ensartede. Andre havetyper er derimod ofte lige så forskellige som deres ejermænd og -kvinder. De er mangfoldige.

 

terrasser

Og sådan nogle mangfoldige haver kan ikke blot nydes fra en terrasse. Det er slet ikke nok. Nej, der skal stå en bænk i køkkenhaven og en lænestol under æbletræet, der skal være en siddeplads i morgensolen under pergolaen med klatreplanter og en ved drivhuset eller havedammen.

Ja, der skal være siddepladser alle vegne, hvor man kunne få lyst til at slå sig ned og nyde det liv, som bor i haven.

Del, del, del

Her lærer man livet og naturen i haven at kende og får lyst til at gøre endnu mere for at give den gode kår på matriklen. Men man må ikke holde mangfoldigheden for sig selv. Der skal være naboer ved kaffebordet og venner på terrassen, arbejdskollegaer til have-drinks og børn eller børnebørn med saftevand i hænderne.

 

terrasser

Og så tror jeg, at mangfoldigheden og frodigheden og hele atmosfæren i sådan en have smitter og breder sig som ringe i vandet. Børnene vokser op og får lyst til at rode i deres egen havejord. Naboerne udveksler idéer og erfaringer over hækken.

Og havegæster går hjem og kigger måske ud af vinduet på en grøn ørken og får lyst til noget andet. Noget mere. Måske endda noget der er en siddeplads værd.

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Ingen medier er nemlig gratis at lave. Til gengæld får du artikler uden sponsoreret indhold og uden reklamer.

Skriv et svar