Togrejse

Jeg skubber kufferten på plads over sæderne, netop som toget sætter i gang fra stationen. Mærker feriestemningen kravle rundt under maveskindet, mens jeg smiler til mine to rejsefæller og dykker ned i rygsækken efter den første af mange snacks forberedt til turen. Endelig er vi på vej.

Vi har besluttet at tage på togrejse til Amsterdam, og jeg er spændt, for jeg har aldrig kørt så langt med tog før. Eller det er nu ikke helt rigtigt. Engang i gymnasiet kørte vi med toget på studietur til Berlin. Men de minder fremstår noget tågede i erindringen. Det var før murens fald, og det eneste, jeg rigtigt husker, er de barskt udseende togkontrollører, som med rynkede bryn bad om at se vores pas, da vi skulle passere grænsen til Østtyskland.

Dagens togkontrollør minder på ingen måde om de østtyske, da hun langsomt går gennem vognene og kalder på nye rejsende.

Snaksaglige rejsende

I Vejle indtager en dame det fjerde sæde i vores lille rundsiddegruppe. Jeg finder aldrig ud af, hvad hun hedder. Kun at hun er på vej til Schweiz for at besøge en veninde, og at hun bliver der en uges tid, selvom hun egentlig var inviteret for to. Langsomt bliver hendes stemme ulden i mine ører, og togets vuggende bevægelser får mig til at falde i søvn.

Livlige Hamborg

Hamborgs Hovedbanegård overrasker mig. Den er som et lille bycentrum i sig selv. Ovenfor perronerne ligger der en lang arkade med caféer og restauranter, tøjbutikker og parfumehandlere.

Togrejse

Mennesker myldrer frem og tilbage. Alene eller arm i arm. Nogle med kufferter efter sig. Andre med børn i klapvogne. Stemningen er akkurat som i en lufthavn. Hektisk på en hyggelig måde. Vi finder roen i en af de mange caféer med sukkerglaserede kager i montren. Jeg nøjes med en kop te. Mynte-te.

Togrejse

Ventetiden i Hamborg er kort. Så går vores togrejse videre til Duisburg, hvor vi skal skifte for sidste gang. Toget ender dog med at være så forsinket, at vi ikke når det men må vente på det næste.

Duisburg Station er kedelig. Ukrudtet står højt i det smalle område mellem skinner og perroner, og det hele ser lidt upasset ud. Selv med masser af passagerer fordelt ud over området, er der noget forladt over det. Og så er vi sultne. Heldigvis finder vi et par boder i tunellen under banen, hvor vi spiser stegte nudler og tyske pølser med karryketchup.

Nynnende steward i spisevognen

Da vi endelig stiger på toget til Amsterdam gælder vores pladsbilletter ikke længere. Vi sætter derfor straks kursen mod de sæder, som ingen har reserveret nemlig dem i spisevognen. Her drikker vi te, mens lyset bliver blødere i horisonten. En steward går forbi og nynner en melodi, og jeg læner mig tilbage i sædet og føler mig godt tilpas.

Togrejse

Klokken er næsten halv ti om aftenen, da vi ruller ind på Amsterdam Hovedbanegård. Kort efter træder vi ud i en lun sommeraften, og med vores kufferter trillende bag os traver vi af sted langs kanaler og kanalhuse mod vores hotel.

Amsterdam tur/retur

En uge senere er vi tilbage på Amsterdam Hovedbanegård mætte af oplevelser og klar til at komme hjem igen. Toget, vi går ombord i, ser gammelt ud, men sæderne er behagelige, og jeg hiver en forsømt avis op ad rygsækken for at læse lidt.

Men læsningen bliver afbrudt af togkontrolløren, som melder sin ankomst ved at råbe høje hilsner på alverdens sprog ned gennem vognen. Bon Jour, Buongiorno, Guten Tag, Goede middag lyder det, mens jeg finder billetterne frem.

Trods godt humør fra togpersonalet bliver toget forsinket, og vi misser vores forbindelse i Osnabrück. Men heldigvis er det ikke det eneste tog, som er forsinket, så kort efter kan vi stige ombord i et andet tog og fortsætte rejsen mod Hamborg. Endnu engang står vi med ubrugelige pladsbilletter.

Lækker mad

Vi beslutter at forsøge os med samme trick som sidst og sætter kursen mod spisevognen. Det er ved at være frokosttid, så jeg er skeptisk. Men vi er heldige at få plads, og kort efter kommer der en togstewardesse med et menukort.

Togrejse

Jeg indrømmer, at jeg rynkede på næsen ved tanken om den mad, jeg mente, der nok kom ud af sådan et togkøkken. Nøj, hvor tog jeg fejl. Jeg bestilte en vegetarisk salat med boghvede, sorte bønner, edamebønner og tomater. Det smagte fuldkommen himmelsk, og tiden fløj afsted i sådan en tidløs madboble, man ikke rigtig har lyst til at forlade. Vi når akkurat at sluge det sidste af en omgang belgiske vafler, før toget ankommer i Hamborg.

Trætte rejsefæller

Vi skal ikke vente længe på det tog, som skal transportere os det sidste stykke hjem. Vi finder vores pladser og sætter os til rette. Da jeg viser togkontrolløren vores billetter, nikker han smilende ad mine to rejsekammerater og spørger, om det har været en hård tur. De sidder begge med hovederne tilbage og trækker dybe åndedrag ind gennem åbne munde. Jeg nikker og smiler tilbage.

Så vender jeg ansigtet mod ruden og kigger ud på landet, der passerer forbi på den anden side af vinduet. Køer græsser roligt på grønne enge, i kolonihaverne skygger parasoller for sommersolen, og det tyske flag vajer fra flagstængerne, grå industribygninger er dækket af farverigt graffiti, og vinduerne står åbne i boligkomplekserne. Et sted plasker to børn rundt i en swimmingpool, og langs banen står brombærkrat i blomst.

Rejsen lakker mod enden. Selvom vores destination var fastlagt hjemmefra, føltes det lidt som at tage ud i det blå, da vi steg på toget ugen før. Som at tage på eventyr. Og det kan i høj grad anbefales.

Praktiske oplysninger

Udturen tog 10 ½ time plus en forsinkelse på omkring 1 time. Hjemturen tog 10 timer. Vi skiftede tog to gange undervejs mellem Skanderborg og Amsterdam, og prisen tur/retur var knap 800,- inklusiv pladsbilletter. Læs mere på www.dsb.dk.

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Ingen medier er nemlig gratis at lave. Til gengæld får du artikler uden sponsoreret indhold og uden reklamer.

Skriv et svar