vilde bier

2017 har været endnu et år med historier om bidød og dommedagsscenarier for bestøvningen af afgrøder. Mynthe har taget en snak med seniorforsker på Institut for Bioscience, sektion for Plante- og insektøkologi på Aarhus Universitet Yoko Luise Dupont, som blandt andet beskæftiger sig med naturforvaltning og bestøvningsbiologi.

vilde bier
Foto venligst udlånt af Yoko Luise Dupont

Danske bier i tilbagegang

En sommereng med vilde blomster eller en blomstrende villahave. Begge steder kan man nyde biernes summen, mens de flyver fra blomst til blomst i jagten efter nektar. Efter mad.

Men netop manglen på mad er en af årsagerne til, at bierne er i tilbagegang. Før det blev almindeligt at bruge sprøjtegifte, var der vilde blomster på kornmarkerne. I dag er der langt færre steder, hvor bierne kan finde mad. Samtidig er der sket en ændring i brugen af afgrøder.

”Der er stor forskel på tiden før og efter, landbruget blev intensiveret og begyndte at bruge sprøjtegifte og kunstgødning. Før var rødkløver for eksempel en ret udbredt afgrøde, fordi det er en plante, der kan fiksere kvælstof. Derfor brugte landmændene den som jordforbedring, så jorden ikke blev udpint. Rødkløver har lange smalle blomster, og det er kun de langtungede bier som humlebien, der kan få fat i nektaren. I dag er rødkløver ikke længere udbredt på de danske marker. Kun på de økologiske. Det er sandsynligvis en af årsagerne til, at man i 2009 konstaterede, at den her type bier er i tilbagegang”, fortæller Yoko Luise Dupont.

Arter kommer og går

I Danmark er der gennem årene registreret 286 arter af bier i Danmark. ”En del af dem er siden forsvundet, mens andre er kommet til på grund af klimaforandringer.

vilde bier
Rødpelset jordbi på ribs. Foto venligst udlånt af Yoko Luise Dupont

For eksempel blev den rødpelsede jordbi første gang registreret i Danmark i 1980 og er i dag ret almindelig”, forklarer Yoko Luise Dupont.

Bier er vigtige for bestøvningen

Og bierne er virkelig ikke til at undvære. En række afgrøder er afhængige af, at bierne bestøver dem.

”Altså i Danmark gælder det især raps, rødkløver, bærbuske og frugttræer. Der er en undersøgelse med data fra hele verden, som viser, at frø- og frugtsætningen er bedre, jo flere bier der er. Og så er der en plante som tomaten. Eller faktisk gælder det generelt for natskyggefamilien. For at blomsterne kan blive bestøvede, skal bien sætte sig på støvdragerne og summe med en bestemt frekvens, for at pollen bliver frigivet”, fortæller Yoko Luise Dupont.

Mangfoldigheden af bier er også vigtig. Det duer ikke at satse på, at tambier som honningbien kan klare jobbet alene.

”Der findes for eksempel blomster, som honningbierne ikke kan bestøve, fordi deres tunge ikke er lang nok. Og så har mangfoldigheden stor betydning, så der er andre arter, der kan klare bestøvningen, hvis en vigtig bestøver som honningbien forsvinder. Især i USA er der eksempler på koloni-kollaps (CCD, Colony Collapse Disorder), hvor honningbier forsvinder fra stadet, og det er en sygdom, som ikke findes hos andre arter af bier”.

Yoko Luise Dupont mener også, at mangfoldigheden har værdi i sig selv. ”Som biolog synes jeg jo, at bierne skal have en plads, uanset om de er vigtige for os eller ej”.

Haven som biernes fadebur

Haveejere kan være med til at skabe gode levesteder for de vilde bier. ”Humlebier flyver kun et par hundrede meter efter føden. Det kan for eksempel være rundt i et villakvarter. Her finder de maden lidt tilfældigt, hvor de kommer forbi, og kræver ikke de store ressourcer, fordi deres kolonier er små sammenlignet med honningbier”.

vilde bier
Honningbi på hvidkløver. Foto venligst udlånt af Yoko Luise Dupont

”Som haveejer kan man sørge for, at plante gode nektarplanter, som blomstrer i hele aktivperioden fra februar til oktober. Man kan for eksempel købe særlige frøblandinger med gode biplanter. Og så skal man tænke over, at meget forædlede blomster kan være umulige for bierne at finde føde i, simpelthen fordi de har fået for mange kronblade til, at bien kan komme til. Det gælder særligt for roser”, siger Yoko Luise Dupont.

Hun fortæller også, at såkaldt ukrudt i græsplænen er værdifuld føde for de vilde bier: ”Brunelle, hvidkløver og mælkebøtter er virkelig gode”.

De vilde biers favoritter:

En undersøgelse (Zootaxa. Rasmussen et al. 2016) af bier i Danmark viser, at de plantefamilier, som de danske bier besøgte mest, var kurvblomstfamilien, ærteblomstfamilien, klokkeblomstfamilien, lyngfamilien, pilefamilien og rosenfamilien.

Skab gode redepladser

”Uforstyrrede hjørner i haven med gode redemuligheder tiltrækker de vilde bier. Det kan være efterladte grenbunker eller kvas og stængler, der er hule. Andre bier er glade for bar jord. Det kan være et blomsterbed tidligt om foråret, før planterne kommer op og dækker jorden”, fortsætter hun.

Hjælp også bierne uden for haven

Bor du i lejlighed uden have, kan du stadig hjælpe de vilde bier. Du kan for eksempel købe økologisk, så du ikke støtter de sprøjtede landbrugsafgrøder. Og så kan du også støtte forskellige initiativer som PlanBi, der arbejder med at få landmænd og kommuner til at plante flere vilde blomster.

vilde bier
Hushumle på pil. Foto venligst udlånt af Yoko Luise Dupont.

I de senere år er der kommet mere fokus på vilde bier og biodiversitet generelt, og det er Yoko Luise Dupont rigtig glad for. ”Vores nabolande har jo haft fokus på det her i mange år, og Norge har en humlebiforening, der laver mange forskellige aktiviteter. Så det er dejligt at se, at vi også i Danmark er begyndt at interessere os mere for de vilde bier”.

Hvor grøn er du selv på en skala fra 1-10?

”Jeg køber altid økologisk, når jeg kan komme til det. I det hele taget prøver vi at købe klimavenlig mad – altså varer, der er produceret lokalt og mindre kød. Men jeg tager altså bilen på arbejde, for ellers kunne det slet ikke hænge sammen. Så 7-8-stykker tror jeg. Men jeg tager da cyklen på kortere ture og forsøger at lære mine børn det samme. Og vi bruger ikke gift i haven. Men selvfølgelig er der områder, hvor jeg kunne gøre det bedre. Jeg kunne have solceller på taget og opsamle regnvand, men det gør jeg ikke. Ja, 7-8-stykker”.

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Ingen medier er nemlig gratis at lave. Til gengæld får du artikler uden sponsoreret indhold og uden reklamer.

Skriv et svar