Nogen har stjålet min grønkål! Og jeg ved godt, hvem det er. Det er kålsommerfuglens larver, som har mæsket sig i en grad, så planterne står tilbage med nøgne ribber. Heldigvis er planterne begyndt at skyde igen, og det betyder, at jeg efter en lang pause snart kan plukke ind til en god pestopasta.

Men jeg har gået lidt og tygget på problemet. Faktisk er det sådan at jeg elsker kålsommerfugle. De er ganske enkelt yndige, når de flagrer rundt med deres hvide vinger mellem planterne. Og jeg vil helst ikke undvære dem. Egentlig synes jeg også, at der skal være mad til alle – også dyrene.

Køkkenhave

Problemet er, at kålsommerfuglenes larver tydeligvis ikke er indstillet på at dele med mig. Noget må altså gøres. Derfor har jeg besluttet mig til at bruge net over planterne næste år. Men da jeg stadig gerne vil invitere de smukke sommerfugle tilbage i haven, vil jeg lade nogle planter i hver række stå frit. På den måde satser jeg på, at der bliver mad til alle.

Kærlige hænder

Lige nu trænger min køkkenhave i den grad til en kærlig hånd. Ukrudt og visne stængler fra diverse afblomstrede og halvdøde planter fylder bedene og hænger ud over stierne. Og bønnestativet, som væltede i weekendens storm, bidrager ikke med noget godt heller. Jeg er så småt gået i gang med at gøre køkkenhaven fin igen, og når man så ligger der på knæ og nipper græstotter og den slags, så kommer man rigtig ned i øjenhøjde med de planter, der stadig har noget at tilbyde.

Små skønheder i køkkenhaven

En af dem er denne rose. Den hedder Ghislaine de Feligonde, og jeg elsker den.

Køkkenhave

Rosen har de fineste små abrikosfarvede blomster, som senere skifter farve til hvide, og den blomstrer hele sommeren. Selv nu står den med knopper, som om den håber på endnu et strejf af varme, før vinteren sætter ind. Jeg tvivler på, at den får det, men jeg nyder blomsterne, så længe jeg kan.

Rosen står i min køkkenhave, fordi jeg synes, at prydplanter hører til mellem rækkerne af grøntsager. De bidrager med farve, og så leverer de mad til en masse insekter, som igen kan være med til, at min køkkenhave kommer til at trives. Derfor har jeg to styks af denne rose i min ellers ret lille urtehave.

De er underplantede med katteurt, der får blå-lilla blomster i en lang periode henover sommeren. Den er forøvrigt også en rigtig god insektplante, har jeg erfaret. Hele sommeren har der været en gevaldig summen omkring dem og roserne. Åh, jeg savner allerede den lyd, og glæder mig til næste år.

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Ingen medier er nemlig gratis at lave. Til gengæld får du artikler uden sponsoreret indhold og uden reklamer.

Skriv et svar