Bæredygtigt byggeri

Skal du i gang med at bygge dit eget hus eller for den sags skyld renovere det gamle, så har du muligvis gjort dig nogle tanker om, hvordan du kan gøre det på en bæredygtig måde. Men det kan være indviklet at sætte sig ind i, og det er et emne, som på ingen måde er sort hvidt.

Bæredygtigt byggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Venligst udlånt af Realdania Byg

Mynthe har talt med Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania Byg, om hvad man skal være opmærksom på, når man gerne vil bygge bæredygtigt.

Skal det virkelig være nyt?

Når du går og tænker på at bygge nyt, er det første du skal overveje, om det overhovedet er det rigtige at gøre. ”Når man bygger nyt bruger man ofte jomfrumaterialer – altså nye materialer, der er hevet ud ad jorden, og det er dyrt på CO2-kontoen. Samtidig ligger nye byggegrunde normalt væk fra bycentrum og offentlig transport, så det er nødvendigt at have bil”, fortæller Jørgen Søndermark.

”Vælger man i stedet at renovere, kan man måske finde en bolig, der ligger i byen tæt på tog og bus, og når man så går i gang med at renovere, energiforbedrer man noget eksisterende, så huset har brug for mindre energi til for eksempel opvarmning, end før man gik i gang”, fortsætter Jørgen Søndermark.

Dine valg påvirker dit personlige CO2-forbrug

”Noget andet man bør overveje er, hvordan den boligtype, man vælger, kommer til at påvirke ens personlige CO2-udledning. Skal man bo i en-familiehus, som vejer langt mere på CO2-vægten end klyngehuse eller lejligheder?

Bæredygtigt byggeri

Og hvor mange kvadratmeter kan man nøjes med? Det er nogle gode spørgsmål at stille sig selv, inden man går i gang”, siger Jørgen Søndermark.

Tænk cirkulært

Beslutter du alligevel, at et nybygget hus er det helt rigtige for dig, så prøv at tænke bæredygtighed ind i alle faser. ”Der er selve byggeriet, så er der tiden, mens huset er i brug, og endelig er der huset efter endt levetid”, siger Jørgen Søndermark.

Bæredygtigt byggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Venligst udlånt af Realdania Byg.

Når man kigger på CO2-udledningen i forbindelse med nybyggeri, er den højest, når man bygger med jomfruelige materialer. ”Hvis det er muligt, er det rigtig godt for CO2-regnskabet, hvis nogle af materialerne er genbrugsmaterialer, som allerede har afgivet deres ”produktions-CO2”, og så er det også godt at bruge organiske materialer”.

Bæredygtigt byggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Venligst udlånt af Realdania Byg.

“For eksempel lagrer træ CO2, som først bliver frigivet den dag, træet bliver nedbrudt eller brændt”, fortsætter Jørgen Søndermark. ”Og når så en dag huset skal rives ned igen, er det mest bæredygtigt, hvis byggematerialerne kan genbruges. Derfor skal de enkelte dele så vidt muligt kunne skilles ad efter endt brug”.

Byg smukt

”Et bæredygtigt hus skal både være smukt og robust. Når et hus er smukt, passer beboerne bedre på det, så holder det længere, og når det holder længere, skal der ikke bygges lige så meget nyt. Det er godt for miljøet. Derfor er husets levetid også meget vigtig, når vi taler bæredygtighed”, siger Jørgen Søndermark.

Bæredygtigt byggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Venligst udlånt af Realdania Byg.

”Samtidig skal man huske, at bæredygtighed er flere ting. Man taler både om social bæredygtighed og om bæredygtighed i forhold til natur og miljø”.

Indeklimaet er vigtigt

Sundhed og indeklima er vigtige for den sociale bæredygtighed. Et hus skal være behageligt at opholde sig i, og det bør ikke afgive skadelige partikler til beboerne.

”Et godt indeklima handler for eksempel om at tænke på sine vinduespartier. Det er ikke rart at have store vinduer mod syd uden nogen form for afskærmning. Så kan huset blive ulideligt at opholde sig i om sommeren, når solen står på. Det kan så igen føre til, at beboerne får lyst til at installere noget, der kan køle huset ned, og det er noget skidt for miljøet”, fortæller Jørgen Søndermark.

Bæredygtigt byggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Venligst udlånt af Realdania Byg.

Faktisk behøver man ikke så store vinduer, som man umiddelbart skulle tro for at få et godt dagslys indenfor. Jørgen Søndermark fortæller, at de hos Realdania har eksperimenteret med at skære vindueshullerne skrå, hvilket slipper op til 15% mere dagslys ind.

Se efter miljøvaredeklarationen

Jørgen Søndermark fortæller også, at det er en god i dé at tænke på, at forskellige materialer står og afgasser i op til 3-4 måneder. Hvis du planlægger at flytte ind på et tidspunkt, hvor køkkenskabe, gulve og andre materialer er færdige med at afgasse, så slipper du for at bo i en masse skadelige partikler.

Det samme gælder for øvrigt, når du køber nye møbler. For at få så lidt kemi og afgasning i boligen som muligt, kan du kigge efter produkter, der er EPD-mærkede. EPD er en miljøvaredeklaration, som dokumenterer byggevarers miljømæssige egenskaber.

Undgå skadelige partikler indendørs

Og så skal man tænke på sin egen adfærd i forhold til indeklima. 76% af de partikler, der findes indendørs, har vi selv produceret i form af for eksempel stegeos og stearinlys. Her er det vigtigt at have en god udsugning, når man laver mad, og i forhold til stearinlys er det værd at overveje, om de overhovedet skal have lov at forurene luften i boligen.

”Man kunne godt overveje, om man kan få hyggen fra stearinlys ind i boligen på en anden måde. Det kunne være ved at have vinduer, der går helt ned til gulvet i stuen og så placere stearinlysene udenfor, så de stadig kan nydes fra opholdsrummene”, siger Jørgen Søndermark.

Bæredygtigt byggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Venligst udlånt af Realdania Byg.

Gør dit forbrug synligt

Når man så er flyttet ind i sit nye hus, er der mange, der glemmer, at de stadig har mulighed for at påvirke husets udledning af CO2. Det kan være gennem forbrug af varme, el og vand. ”Vi glemmer det, fordi det ikke er synligt for os. Ved at gøre det synligt, bliver det lettere at huske i dagligdagen. Det handler om awareness og feedback.

Bæredygtigt byggeri
Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Venligst udlånt af Realdania Byg

I et af Realdanias mini-CO2 huse har vi for eksempel installeret et system, som er placeret centralt i huset. Her kan familien hele tiden følge med i deres forbrug. Man kan også få en app, som er sat til at gøre opmærksom på, når man overstiger et givent forbrug. Hos de fleste er det sådan, at det først er, når man ser forbruget, at man handler på det.

Man kan sammenligne det med en vandhane, som står og løber. Det er de færreste, der vil gå forbi uden at slukke den”.

Din have har også betydning

Hvordan du vælger at bruge dine udendørsarealer, har betydning for bæredygtigheden på din matrikel. ”Det er også et bæredygtighedsparameter, om man efter byggeriet vælger at dyrke sin have”, siger Jørgen Søndermark.

Haver, der hovedsagligt består af en klippet græsplæne, er dårlige som levested for de fleste dyr. Vælger du i stedet at dyrke planter, som skaber fødekilder og levesteder for insekter og andre dyr, gør du en forskel for natur og miljø.

Hent eventuelt hjælp udefra

Der er altså mange ting at tænke ind i sit byggeprojekt, hvis man gerne vil bygge så bæredygtigt som muligt, og man kan ikke få det hele. ”Somme tider kan der godt være sammenhæng mellem højt CO2 forbrug og lang levetid”, siger Jørgen Søndermark.

Hans råd er derfor at hyre en rådgiver eller en arkitekt, der kan hjælpe med projektet. ”Hyr en arkitekt, som ved noget om det her. De penge kan være rigtig godt givet ud, hvis du på denne måde får et hus, der passer til dig og dine behov, er smukt og har lang levetid. Samtidig kan en arkitekt eller rådgiver hjælpe dig både under byggefasen og bagefter”.

Hvor grøn er du selv?

”Det kommer an på, om jeg skal svare som verdensborger eller dansker. Som verdensborger kan vi jo slet ikke være med i Danmark. Det er vores CO2 fodaftryk bare alt for stort til. Men hvis jeg skal kigge på mig selv som dansker: Jeg bor i en lejlighed i byen på relativt lidt plads, jeg kører ikke ret meget i bil, jeg flyver nogen gange men aldrig oversøisk. Jeg spiser grønt og sorterer affald og sådan noget. Men altså der er jo langt til bonderøven. Så jeg er nok 4-5 set i en dansk kontekst”.

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Din støtte går til at dække omkostninger i forbindelse med hjemmesidens drift og løn til skribenten. Andre hjemmesider dækker deres omkostninger via reklameindtægter og sponsorerede indlæg eller ved at have en betalingsmur. Alt det slipper du for på Mynthe.

Skriv et svar