permakultur

Hun har tegnet haver i mange år. Birgit Rothmann. Smukke haver. Men så en dag gik det op for hende, at det jo egentlig var ørkenhaver. Sådan nogle der hverken gav mad til mennesker eller dyr eller jord.

At dyrke og at spise

Birgit Rothmann er aktuel med bogen ”Den spiselige Permahave – med naturen som læremester”, som udkommer d. 22. december 2017 på Muusmann Forlag, og her viser hun, hvordan man kan omdanne sin have eller endda sin altan til et lille paradis af permakultur.

”Jeg skriver om, hvordan man giver mere tilbage til jorden, end man tager. Og så hvordan en velanlagt permakulturhave betyder mindre arbejde og mere mad. Det er der mange, der gerne vil have. Måske fordi de er trætte af at betale 16 kroner for et salathoved, som de måske ikke engang rigtig ved, hvor kommer fra eller hvordan er blevet behandlet”, fortæller Birgit Rothmann.

”I bogen viser jeg, hvordan man udnytter sin have bedre, og jeg giver tips til, hvordan man spiser afgrøderne. Det skal man jo lige lære. Derfor er der også flere lette opskrifter i bogen. For der vil nok være mange, der ikke lige ved, hvordan man bruger duetræets frugter eller Sankt Hans urtens blade eller hostaens knopper. Så man lærer at dyrke og at spise”, fortsætter hun. ”Man kan jo blive ret selvforsynende. Det er jeg faktisk, og det betyder jo, at jeg bedre kan klare en krisesituation, for jeg kan bare gå ud i haven og hente min mad”.

permakultur
Fotos: Thinna Aniella Michelsen. Venligst udlånt af Birgit Rothmann.

Planteviden fra barnsben

Interessen for planter kom så og sige ind med modermælken. Birgit Rothmann voksede op på en planteskole i Midtjylland, og her fik hun en bunke viden om planter. ”Når kunderne kom hen til min far og stillede spørgsmål, kunne han godt finde på at sende dem hen til specialisten. Det var så mig. Derfor var jeg nødt til at vide rigtig meget om det hele. Senere begyndte jeg så at tegne haver, og det var noget jeg lavede i fritiden gennem mange år. Men egentlig er jeg jo uddannet lærer”.

Retreatophold åbnede permakultur-døren

Det blev da også lærergerningen, der førte hende på sporet af permakultur, om end vejen derhen var ulykkelig. ”Jeg flyttede til Samsø, fordi jeg fik et job som afdelingsleder på skolen, men der var bare alt for travlt. Det endte med, at jeg gik ned med stress. Men så kom jeg på et retreatophold på øen La Gomera, og det var her, jeg første gang stødte på permakultur. Jeg vidste jo rigtig meget om planter, men jeg havde aldrig set noget lignende, så jeg tænkte, hvad i alverden er det her for noget. Det var bare helt nyt for mig. Der var planter, der hjalp hinanden og gødede hinanden. Det var simpelthen en helt anden verden, der åbnede sig for mig”, fortæller Birgit Rothmann.

Ny begyndelse

Da hun kom hjem fra La Gomera, gik hun i gang med at læse om permakultur, og siden kom hun på kursus og fik certifikat på sin viden. Og så gik hun ellers i gang med at omlægge sin have på Samsø. ”Jeg havde sådan en meget idyllisk have med roser og grøn græsplæne og rhododendron. Men jeg gravede stort set det hele op og begyndte anlægget af den nye have. Siden er roserne så kommet tilbage til haven, for der må gerne være prydplanter også”.

Insekterne er flyttet ind

Nu her efter fem år nærmer anlægsfasen sig sin afslutning i den 2000 m2 store have. ”Jeg regner med at være færdig til sommer. Og så kan her simpelthen heller ikke være flere planter. Men det har gjort en stor forskel. Haven er omgivet af marker, og dengang jeg flyttede hertil, var der stort set ingen insekter. Nu sværmer det med dem, og der er også kommet pindsvin. Det er biodiversiteten, der gør det. Det hele summer og blomstrer. Det er jo også sundt på det åndelige plan”, siger Birgit Rothmann.

”Og det særlige ved den her type have er jo, at det er en permanent have, hvor man ikke skal i gang med at så nyt hver forår. Sådan en have er fyldt med træer, der giver de skønneste frugter, og det er bare et sted, hvor planter er glade for at gro”, fortsætter hun.

Træer er blandt favoritterne

Birgit Rothmann har omkring 300 spiselige planter i haven, men træerne har en særlig plads i hendes hjerte. ”Der er så mange fantastiske træer, som både er gode for bier, og som giver mad på bordet. Der er den kinesiske mahogni Toona Sinensis med blade, der smager af løg. Og sichuanpeber, Zanthoxylum piperitum som får de lækreste røde peberkorn lige til at putte i kværnen og har blade, der kan bruges til den skønneste bouillon. Og der er så mange spændende nøddetræer. Spisekastanje er et fantastisk træ, og vi holder faktisk kastanjefestival den første søndag i efterårsferien hvert år. Så kan man komme og se og smage på alt det lækre, man kan lave ud af kastanjer. De har jo været brugt som basismad i Frankrig i tusind år og bliver det måske stadig nogle steder”.

Sådan starter du en permakulturhave

Når man går i gang med at anlægge en permakulturhave, er det ifølge Birgit Rothmann vigtigt at begynde med rammerne. ”Man bliver nødt til at starte med at indhegne området, så vilde dyr som harer og rådyr ikke kommer ind og laver skade på madskoven. Og så er det vigtigt at skabe læ, så man giver planterne de bedste vækstbetingelser. Derefter begynder man at bygge sin jord, så den stille og roligt bliver fuld af næring til planterne”.

Mad hele året

En permakulturhave giver nye og varierede smagsoplevelser. ”Prøv at tænke på, at der findes 50.000 spiselige planter i verden. Hvorfor så nøjes med de få varianter, de sælger i supermarkedet? Sådan en have som min giver mad hele året. Lige nu er drivhuset fuld af krydderurter, og feldsalaten er begyndt at spire ude i haven. Mine venner siger ofte: Du kan da ikke spise alt det. Men det behøver jeg jo heller ikke. Jeg kan bare lade det være til dyrene. Eller sælge noget. Eller give det væk til nogen, som mangler”.

5 gode startplanter

En permakulturhave kan være et stort projekt at gå i gang med, men man kan godt starte i det små. Her er 5 gode startplanter ifølge Birgit Rothmann:

  1. Sølvblad, Elaeagnus. Kvælstoffikserende busk der kan indgå i hegn, og som får lækker frugt. Der findes mange forskellige sorter.
  2. Russisk kulsukker Symphytum x uplandicum. Den almindelige kulsukker har tendens til at brede sig meget, men denne variant er steril. Det er en god akkumulatorplante, det vil sige, at den er god til at trække næringsstoffer op af jorden, og derfor er bladene gode som gødning for andre planter.
  3. Spisekastanje
  4. Flerårig kål. Det kan være sorter som broccoli ’Purple Sprouting’ eller broccoli-blomkål ’Nine Star’, som kommer allerede i marts. Men der er også flerårig bladkål ’Daubenton’ som kan stå hele vinteren.
  5. Babingtons leek Allium babingtonii. Kæmpe-porrer der giver mad hele vinteren. De kommer nu i december og smager hvidløgsagtigt. Man skærer dem bare af over jorden, så kommer de igen.

Hvor grøn er du selv på en skala fra 1-10 (hvor 10 er mest)?

Jeg er nok 8. Men jeg synes, det er vigtigt, at man ikke hakker på nogen. Vi er alle sammen på vej. Nogen er bare nået længere end andre. Og der kan jo også være grunde til, at man ikke altid er så grøn. Det kan blandt andet være økonomiske. Jeg har for eksempel stadig oliefyr. Man kan ønske, men man kan ikke trylle. Vi gør det så godt, vi kan. Og her på Samsø kan vi ikke altid få alting økologisk, og så må vi jo købe noget andet.

Og så er det noget med at kigge på, at ok vi har købt denne her ting. Det var ikke det bedste valg, og vi gør det ikke igen, men nu har vi den, og så bruger vi den op. Men det skal nok komme, hvis vi hjælper hinanden. Ikke ved at prædike, men så kan det være, man giver nogle planter til én, der ikke gør noget endnu, og så kommer de måske engang.

Nu har jeg så også skrevet den her bog, fordi der mangler litteratur på dansk, og fordi jeg synes, at det er tanker, der skal udbredes.

Permakultur

Navnet permakultur stammer egentlig fra det engelske Permaculture, som er en sammentrækning af permanent agriculture altså permanent landbrug. Men permakulturen favner langt mere end det i dens tre etikker: Omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcer. Læs mere om permakultur på Permakultur Danmark og på Permakultur Farmers Danmark.

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Din støtte går til at dække omkostninger i forbindelse med hjemmesidens drift og løn til skribenten. Andre hjemmesider dækker deres omkostninger via reklameindtægter og sponsorerede indlæg eller ved at have en betalingsmur. Alt det slipper du for på Mynthe.

One Reply to “Interview med bogaktuelle Birgit Rothmann”

Skriv et svar