køkkenhaven

Min bedste julegave har ikke ligget og samlet støv i ferien. Tværtimod. Det er Lene Tvedegaards bog om krydderurter, og jeg har pløjet den igennem fra ende til anden. Bogen er fra 2013, men hvis du ikke kender den, giver jeg hermed mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Bogen er intet mindre end fantastisk. På godt 350 sider bliver en lang række krydderurter beskrevet i detaljer.

Trangen til at eje

Derfor skal køkkenhavens repertoire af planter helt sikkert omfatte mange flere krydderurter, end der er nu. Urter som jeg aldrig har smagt, men som er blevet gjort levende nok for mig til, at jeg ved, jeg må eje dem.

Jeg skal have portulak og sar. Isop og isurt. Og jeg skal have blade til spændende te og måske endda en flaske kryddersnaps. Mange af krydderurterne er flerårige, hvilket falder sammen med en anden havedrøm.

køkkenhaven

Flerårige spiselige planter

Jeg drømmer nemlig om at dyrke langt flere flerårige spiselige planter i køkkenhaven inspireret af permakulturtanker. Om lækre grøntsager som aldrig eller i hvert fald ikke hvert år skal sås på ny, fordi de kommer helt af sig selv.

Mad hele året

Og der skal være planter hele året. Ikke som nu hvor det kun er grønkålen, der er plukkeklar her i januar. Og enkelte pastinakkerne som putter sig under en dyne af sort jord i naturens eget svaleskab.

Næ, for nu har jeg i Birgit Rothmanns bog ”Den spiselige permahave” læst om helianti og knoldgaltetand, som er knolde, der også kan ligge plukkeklar under overfladen hele vinteren.

Og om hostaskud og sankt hans urt blade, der kan høstes om foråret. Smukke prydplanter som jeg ikke havde nogen anelse om også kunne gøre det ud for mad.

Farverig sommermad

Og min sommer skal være fuld af spændende urter og spiselige blomster til et dagligt fyrværkeri af en salatskål. Dagliljer. Og sødskærm. Ligesom Aiah Noack og hendes Fantasilater.  Der skal være masser af mad til mig og min familie. Men også til insekterne, som er så trængte andre steder i det danske landskab.

Begrænsningens kunst

Det eneste problem nu er, at det bliver uhyre svært at nøjes. Jeg plejer for eksempel at have en enkelt krukke med mynte, så jeg lige kan gå ud og hente blade til en kop te.

Men efter at have dykket ned i Lene Tvedegaards krydderurteunivers kan jeg godt se, at det har været et lige lovlig indskrænket fokus. For mynter er forskellige, og når nu én smager af æble og en anden af jordbær.

Derfor planlægger jeg at dyrke 7 slags mynte til sommer. Bare lige for at have de mest nødvendige…

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Din støtte går til at dække omkostninger i forbindelse med hjemmesidens drift og løn til skribenten. Andre hjemmesider dækker deres omkostninger via reklameindtægter og sponsorerede indlæg eller ved at have en betalingsmur. Alt det slipper du for på Mynthe.

Skriv et svar