sovs

Denne her sovs er sådan en virkelig lækker en af slagsen. Tung og cremet og fuld af smag. Og så er den uden kraft fra kød og duer derfor også til vegetarer. Sovsen passer fantastisk til nøddesteg, grøntsagsfrikadeller og indbagte retter.

Ingredienser

2 løg

200 g champignon

½ l piskefløde

1 spsk ribsgelé

salt og peber

Evt. kulør

sovs

Sådan gør du

Løgene skrælles og deles på midten. Så skæres de i skiver, så de bliver til halve løgringe.

Skær champignon i skiver eller grove tern.

Steg løg og svampe i lidt olie med salt og peber til løgene er helt bløde, og champignonerne har afgivet deres væske.

Tilsæt fløden og ribsgeléen og lad det simre lidt.

Smag til med salt og peber og evt. mere ribsgelé.

Tilsæt lidt kulør, hvis du vil have en mørkere farve.

 

Skriv et svar