Madspild

Hvert år smider danskerne 260.000 ton mad ud. Mad der er dyrket eller opdrættet, høstet eller slagtet, eventuelt forarbejdet, pakket, transporteret til butikkerne og endelig transporteret hjem til dig og mig. Blot for at ende i skraldespanden.

madspild
Foto: Pixabay/RitaE

Det er et næsten ufatteligt spild af ressourcer og et unødvendigt svineri med vores personlige CO2 konto. For det koster jo CO2 at producere mad, og vi udleder i forvejen alt for meget.

Madspild er en dyr vane

Dertil kommer, at en familie på to voksne og to børn smider mad ud for omkring 10.000 kr. årligt. Det svarer til over 800 kr. om måneden. Penge vi har været væk fra vores familier og knoklet for at tjene. Penge der kunne være brugt på andre meget sjovere ting.

MEN vi gør det jo ikke med vilje, vel? Den mad vi køber, regner vi rent faktisk med at spise, mens vi lægger det i indkøbskurven. Men så kommer det hjem i køleskabet, og så bliver vi inviteret over til svigermor og spise i stedet.

Eller vi har glemt at hele familien netop denne aften skal til henholdsvis håndbold, gymnastik og svømning, og det derfor er meget lettere med rugbrødsmadder eller havregryn.

Og sådan kan dagene gå, uden at vi får maden spist, og måske forputter den sig inde i køleskabet mellem de andre varer, så vi til sidst har glemt, at vi overhovedet har købt det. Lige indtil vi opdager, at det er blevet dårligt, og det ryger i skraldespanden.

Men der er heldigvis masser af måder at nedsætte sit madspild på. Her får du 5 styks, lige til at tage i brug.

1. Spis rester

Familien sidder omkring spisebordet. De læner sig mætte tilbage i stolene tilfredse efter et dejligt måltid. Men gryden/panden/salatskålen er ikke tom. Hvad gør du med resterne? Tja, i skraldespanden bør de i hvert tilfælde ikke komme.

I stedet kan de bruges i madpakken til frikadellemadder, madder med koteletter eller hakkebøffer i skiver med rødbede på, kartoffelmadder og så videre.

Gryderetter og supper er også vidunderlige til frokost dagen efter. Tag det med i en bøtte og varm det i mikrovnen på arbejdet eller i skolen. Eller anskaf dig en termocontainer, så du kan varme maden op hjemmefra, og den så stadig er lun til frokosttid.

Risengrød er også dejlig opvarmet til frokost. Suppler med en rugbrødsmad, hvis der ikke er nok. Salater kan bruges, som de er, eventuelt suppleret med nogle flere ingredienser, hvis der er for lidt. Eller nogle gulerødder. Eller en avocado.

Mange madrester er også gode at bruge i en omgang biksemad. Steg et hakket løg med noget hvidløg og tilsæt, hvad du har af kødrester og grøntsager. Husk krydderier og eventuelt en sjat fløde, hvis det skal være luksusudgaven.

Og så er resterne geniale til de travle dage. Når man har samlet rester sammen fra flere dage, kan det blive til et måltid til hele familien. Det gør ikke noget, at ungerne spiser boller i karry, mor spiser kartoffelsuppe og far lasagne. Eller resterne kan udgøre små måltider til de travle dage, hvor de enkelte familiemedlemmer bare har brug for noget hurtigt, der bare lige skal en hurtig tur i mikroen.

2. Anskaf dig en fryser

En fryser er genial til at undgå madspild. Frys den overskydende aftensmad ned i bøtter (undtagen salat) men husk at sætte et mærkat på bøtten, der beskriver indholdet. Ellers er der risiko for, at du ikke får det spist alligevel, simpelthen fordi du hurtigt glemmer, hvad du har frosset ned.

Friske grøntsager kan også fryses, hvis du indser, at du ikke kan nå at spise dem. De fleste bør dog blancheres først.

Kom vand i en gryde, og når det koger, hælder du grøntsagerne i. Lad dem koge 30 sekunder til 2 minutter afhængig af størrelsen. Hæld det kogende vand fra og overhæld grøntsagerne med koldt vand. Når de er dryppet af, kan du komme dem i en frysepose eller en bøtte og sætte dem i fryseren.

Bær kan fryses, som de er, men æbler og pærer kan koges til mos først. Mosen kan senere bruges til kager, som tilbehør til yoghurt eller blot som en dessert.

Bananer kan også fryses, som de er (uden skræl) og senere bruges i smoothies eller til bananis. Vindruer kan fryses og bruges som isterninger eller til smoothies.

Tørt brød forvandles til rasp, hvis du tørrer skiver i ovnen og bagefter blender det. Det kan kommes i fryseren. Så har du altid noget, når du skal bruge det, og du slipper for at bruge penge på det i supermarkedet.

Rugbrødsrester og endeskiver er gode til øllebrød. Skær rugbrødet i tern og overhæld med vand i en gryde, til brødet er dækket. Tilsæt lidt sukker og kog til grøden har en god konsistens. Smag til med sukker.

Du kan også lave dit eget ymerdrys ud af rugbrødsresterne. Blend rugbrødet og tilsæt eventuelt sukker. Du kan også tilsætte nødder. Spis det på ymer eller skyr. I nogle opskrifter skal det bage i ovnen. Find din favorit på nettet eller se Sif Orellanas her eller Meyers her.

3. Genopliv trætte frugter og grøntsager

Mange frugter og grøntsager bliver med tiden runkne og trætte at se på. Heldigvis er det ofte muligt at genopleve dem ved at lade dem ligge i blød i en skål med koldt vand.

Synes du stadig ikke, at de er så gode som nye efter den behandling, kan de ofte bruges i gryderetter eller i smoothies, for smagen fejler ikke noget. Hvis der er rådne områder, skal de selvfølgelig skæres fra. Og brug aldrig noget med mug på. Det skal direkte i skraldespanden.

Husk, at stokken fra broccoli er mindst lige så værdifuld som buketterne (faktisk er stokken den måske største delikatesse ved et broccolihoved). Skræl den og brug i tern i salat eller kog dem med i en gryderet eller en suppe.

4. Ryd op i dit køleskab

Somme tider får vi madspild, simpelthen fordi vi glemmer, hvad vi har købt. Hvis du for eksempel køber stort ind en gang om ugen, så check lige køleskabet, inden du tager af sted. Hvad mangler du egentligt? Og er der noget, der skal spises i nærmeste fremtid?

Så skal ugens retter måske planlægges, så du får det brugt. Og ellers skal det måske i fryseren, så det kan bruges en anden god gang.

Er der åbne glas med pesto, kan det bruges til en gang bruschetta til aftensmaden: Smør pesto på skiver af flutes. Læg en skive tomat på toppen og bag i ovnen et par minutter. Er der en sjat hvidvin, du ikke får drukket, så kan aftensmaden bestå af risotto. Er der for meget pålæg, skal aftensmaden måske være smørrebrød.

Med et rimeligt overblik over hvad der er i køleskabet, kan vi undgå en del madspild.

5. Ryd op i skabe og skuffer

Har du også sådan nogle skuffer eller skabe med et nærmest uoverskueligt forråd af ris og pasta og bønner og flåede tomater og linser og hvad ved jeg? For nylig læste jeg Trine Baadsgaards bog ”Et år uden overforbrug”. Her kommer hun med et genialt råd.

En gang om året rydder hun ud i alle kolonialvarerne. Hun planlægger simpelthen måltider efter, hvad hun har i gemmerne, indtil det hele er spist. Så slipper hun for at støde på de der varer, der pludselig er blevet et par år for gamle nede i skufferne.

At hun så også gør det i januar og dermed sparer en bunke penge er bare et ekstra plus oven på en dyr jul. Bogen er i øvrigt en guldgrube af gode råd og kan godt anbefales. Hun har også en blog. Den finder du her.

Nye vaner gør en forskel

En stor del af det at undgå madspild handler altså om vaner. Om at ændre sin adfærd bare en lille bitte smule og dermed gøre en stor forskel. I Danmark har vi en stor organisation, der arbejder for at stoppe madspild. Den hedder ”Stop Spild af Mad”, og på organisationens hjemmeside kan du finde mange flere råd til at undgå madspild i dagligdagen. Se for eksempel deres guide her.

Kilder: fødevarestyrelsen.dk, Arla

Støt Mynthe

Kunne du lide artiklen? Så kan du støtte Mynthe ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22755989. Din støtte går til at dække omkostninger i forbindelse med hjemmesidens drift og løn til skribenten. Andre hjemmesider dækker deres omkostninger via reklameindtægter og sponsorerede indlæg eller ved at have en betalingsmur. Alt det slipper du for på Mynthe.

Skriv et svar