køkkenhave

Egentlig er jeg ikke rigtig vild med det ord. Robust. Jeg får associationer til betonklodser. Sådan nogle rigtig grå og triste og massive nogen uden skyggen af skønhed. Alligevel er det ordet, som springer i øjnene, når jeg kigger på min køkkenhave lige nu.

køkkenhave

Bekymring over tørken

Planterne har været udsat for rimelig ekstreme forhold med den vedvarende tørke. Og jeg har da vandet. Selvfølgelig har jeg det. Men kun lige nok. For jeg vil helst have, at de klarer sig selv, så vidt det er muligt, og sender rødder ud for at finde det vand, der er.

køkkenhave

Jeg er heller ikke vild med tanken om alt det vand, der skal pumpes op for at vedligeholde en køkkenhave i denne tid. Det havde bare været bedre med et par solide regnskyl.

Og så har jeg ellers vredet hænder og kigget bekymret på de små pus, der er på vej op af den tørre jord. Og bandet lidt over at jeg ikke har tænkt i jorddække, som nok kunne have holdt lidt mere på fugten.

Grøn robusthed

Men men men det er nu engang de forhold, som vi må leve med lige nu, og så varmer det altså at se robustheden slå igennem i bedene.

køkkenhave

At se hvordan squashplanterne breder deres store blade ud og snart går i gang med at sætte blomster. At se grokraften i en brombærplante, som skyder lige lukt ind i himlen og lover snarlig høst af lækre bær. Og at se hvordan icebergsalaten trives i halvskyggen under solbærbusken og bare venter på, at jeg skal komme i gang med at samle ind til en sommersalat.

køkkenhave

Her får ordet “robust” pludselig en positiv klang. Af noget grønt og sprødt og livskraftigt. Af noget jeg gerne vil have mere af i min have. Noget jeg har stor lyst til at invitere indenfor. Det er der ikke meget betonklods over.

Skriv et svar